Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Vand Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Vand Spildevand Redegørelse

Generelle retningslinjer
Vandløb
Spildevand
Redegørelse
Retningslinjer
Søer
Kystvande
Grundvand
Lavbundsområder
Klimasikring
 

Målet for indsatserne vedrørende spildevand er at medvirke til at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Målet for udledninger fra overløb på kloaksystemet er, at sikre en 75 % stoffjernelse, jf. virkemiddelkataloget.

 

I kommunen er der 4 renseanlæg: Melby, Hundested, Ølsted og St. Havelse.  Melby renseanlæg er langt det største, dernæst Hundested, og disse anlæg er de mest avancerede med fuld rensning for de opstillede krav, som myndighederne sætter. Ølsted er et mindre anlæg af ældre dato, men dog med fuld rensning iht. udledningskravene og endeligt er Store Havelse renseanlæg et mindre sandfilteranlæg. Renseanlæggene har udledninger til recipienterne Kattegat og Roskilde Fjord. Alle renseanlæg lever op til kravene i vandplanen.

 

I Halsnæs Kommune har alle ejendomme i det åbne land i dag tilfredsstillende spildevandsrensning. På kloaksystemet, særligt i Frederiksværk er der en række overløb med opspædet spildevand, dvs. spildevand som er blandet med regnvand, til vandløb, der ikke opfylder målsætningen. Overløbene sker kun under kraftige regn. Der er ikke sat krav til nødoverløb fra fx pumpestationer, da det kun er overløb ved strømsvigt o. lign.

 

 


Her kan du læse mere

Miljømålsloven

Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Vandplan 2.3 for Øresund

Vandhandleplan for Halsnæs Kommune



 

 

 Spildevandsplan

Spildevandshåndteringen i kommunen styres af kommunens spildevandsplan, hvor den overordnede målsætning er at sikre at spildevand bortledes, renses, og udledes miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Det betyder blandt andet, at hvor der er en risiko for oversvømmelser skal opgaven med at bortlede vand tænkes ind ved udlæg af nye byområder og ved byomdannelse ligesom håndtering af tagvand og overfladevand indtænkes. I forhold til vandplanerne er det et spørgsmål om at dele spildevand og overfladevand, tagvand og vejvand og håndtere hver del så optimalt som muligt (rensning, nedsivning, udledning, samt anvendelse som rekreativt element). Spildevandsplanen for Halsnæs Kommune er vedtaget i 2012 og det er sikret, at den ikke er i strid med vandplanerne og deres retningslinjer.

I denne vandplanperiode (2012-2015) er der i Halsnæs Kommune alene krav til indsatser over for udledning af opspædet spildevand til vandløb i kommunen. Der ud over arbejder Halsnæs Spildevandsforsyning sammen med kommunen på at reducere/fjerne risiko for udløb/overløb af spildevand til Tranemosen og ved badestrandene ved Hvide Klint og Byåsgård Camping. Det skal her bemærkes, at der for tiden ikke kan konstateres problemer med vandkvaliteten ved Hvide Klint. 





Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk