Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Vand Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Vand Grundvand Redegørelse

Generelle retningslinjer
Vandløb
Spildevand
Søer
Kystvande
Grundvand
Redegørelse
Retningslinjer
Lavbundsområder
Klimasikring
 

Grundvandsforekomster omfattet af vandplanen er større regionale magasiner, hvor kun en mindre del ligger i Halsnæs Kommune. Der er to dybe kalkmagasiner samt et terrænnært magasin i sand. Kalken dækker hele kommunens areal. Der indvindes grundvand fra kalken på Halsnæs-halvøen og fra den sydlige del af kommunen. Terrænnær grundvandsindvinding fra sandet sker i den centrale og nordlige del af kommunen. 

 

Målet i vandplanen er, at alle grundvandsforekomster skal have en god kvantitativ og kemisk tilstand. God kvantitativ tilstand betyder, at vandindvinding fra grundvandsforekomsterne ikke overstiger 35 % af grundvandsdannelsen og at vandindvindingen ikke stader omgivende natur og vandføringen i vandløb. God kemisk tilstand betyder, at grundvandsforekomsten er ren, ikke saltvandspåvirket og uden miljøfremmede stoffer.

 

I første planperiode er der kun indsatser i forhold til sikring af vandføring i vandløb. I Halsnæs Kommune er ingen vandløb, hvor der er krav til at forbedre vandføringen på grund af vandindvinding. I tabellen herunder ses tilstanden på de grundvandsforekomster, der delvis er beliggende i Halsnæs Kommune.

 

Se kortet i stort format.

 

Kort 7.5.1 Tilstand for grundvandsforekomster.

 

 
 Hovedopland Magasin Id. Nr.  Kvantitativ tilstand Kemisk tilstand  Samlet tilstand 
 2.3 Øresund  Kalk  2.3.2.1 Ringe God Ringe
 2.2. Ise- & Ros.fjord  Sand  2.2.2.9 God God God
 2.2. Ise- & Ros.fjord  Kalk  2.2.2.14 Ringe God Ringe

 

Vandbalance i kalken i Halsnæs Kommune

Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i kalken er angivet som ringe. Det skyldes, at den samlede regionale vandindvinding overstiger 35 % af grundvandsdannelsen ifølge beregninger i Naturstyrelsens grundvandsmodel for Sjælland. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om der lokalt på kommuneniveau sker en større indvinding end målet på 35 % af grundvandsdannelsen.

Beregningerne af vandbalancen (udnyttelige ressource) er ifølge vandplanen behæftet med en del usikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at fortsat justeringer af Naturstyrelsens grundvandsmodel vil ændre den beregnende vandbalance fremadrettet.  Den ringe kvantitative tilstand i kalken er dog en indikator på, at man ikke skal forøge vandindvindingen fra kalken uden grundige undersøgelser af konsekvenserne.

 

Vandindvinding

I Halsnæs Kommune blev der i årene 2007-2011 i gennemsnit indvundet ca. 3 mio. kubikmeter vand, hvoraf ca. 2,2 mio. kubikmeter er grundvand.

De to største drikkevandsforsyninger, Halsnæs Kommunale Vandforsyning og Halsnæs Vandforsyning, tegner sig tilsammen knap 45 % af grundvandsindvindingen, hvilket betyder, at de leverer ca. 70 % af drikkevandet i kommunen. Derudover er der 6 private vandværker som indvinder 21 %, 8 landmænd, der har tilladelse til markvanding samt en golfbane som tilsammen kun indvinder 1 %. Industrien tegner sig for 7 % af kommunens vandindvinding af grundvand til opbevaring af ål, og indvinding af overfladevand fra Arresø Kanal til køling på stålvalseværkerne udgør 26% af den samlede vandindvinding. Derudover er der registreret 64 private brønde og Center Auderød har egen vandforsyning. Hovedparten af tilladelser til vandindvinding i Halsnæs Kommune skal fornys senest et år efter handleplanen er godkendt i Byrådet.

 

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsomme indvindingsområder

I Halsnæs Kommune er der 4 områder udpeget som OSD. Desuden er mindre områder inden for OSD udpeget som Nitratfølsomme indvindings-områder, hvor der gælder særlige restriktioner i forhold til nedsivning af nitrat til grundvandet. I OSD skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet. Der er udarbejdet indsatsplaner i alle 4 OSD områder. De statslige vandplaner giver ikke umiddelbart anledning til revision af indsatsplanerne. Behov for revision af de gældende indsatsplaner vurderes løbende i dialog med de berørte vandværker.

 


Se kortet i stort format.

 

Kort 7.5.2 Drikkevandsinteresser

 


Her kan du læse mere

Miljømålsloven

Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Vandplan 2.3 for Øresund

Vandhandleplan for Halsnæs Kommune


 



Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk