Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Vand Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Kommuneplantillaeg 20 - For Kregme Lokalcenter

8 - Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk
21 - Tillæg nr. 21 for Kregme gl. skole
20 - For Kregme Lokalcenter
18 - For en ejendom på H. J. Henriksens Vej Ølsted
7 - for bevaringsværdige bygninger
16 - For et område på Læssevejen
17 - For en dagligvarebutik på Nørregade
1 - For Hundested Bymidte
15 - Solcelleanlæg ved Evetofte
4 - Kommuneplantillæg nr. 4 - Vandtemaer
Kommuneplantillæg nr. 14 - Nyvej i Asserbo
22 - For flere anvendelsesmuligheder ved Møllekildegård
 

20 - For Kregme Lokalcenter


Plannummer 20 
Plannavn For Kregme Lokalcenter 
Status Vedtaget 
Dato for endelig vedtagelse 13. september 2016 
Dato for ikrafttræden 15. september 2016 
Høring start 9. maj 2016 
Høring slut 8. juli 2016 
PDF pdf kommuneplantillaeg_nr_20.pdf (1011 KB) 
Baggrund

I Kregme har et mindre område ved Hillerødvej i mange år været brugt til butiksformål. Det er nu blevet aktuelt at fastlægge funktionen for området, som er omfattet af kommuneplanramme 6.B7 Kregme Center, nærmere. Området har hidtil været udlagt til mindre dagligvarebutikker/ udvalgsvarebutikker, og har været tænkt at fungere som et lokalcenter for Kregmeområdet. Det har imidlertid ikke været udlagt som lokalcenter, hvilket besværliggør den tiltænkte funktion for området på grund af Planlovens bestemmelser om butiksplacering uden for centerstrukturen.

Med dette tillæg udlægges området, som er omfattet af kommuneplanramme 6.B4 til lokalcenter, idet der redegøres for lokalcenterets sammenhæng med den øvrige detailhandelsstruktur i Halsnæs Kommune og for lokalcenterets placering i forhold til sit opland. Rammen justeres samtidig for at passe til lokalcenteret.

 
Formål

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge rammeområde 6.B7 Kregme Center til lokalcenter i detailhandelsstrukturen og tilpasse rammen en anelse.

 
Indhold

Redegørelse

Detailhandelsstrukturen i Halsnæs Kommune fremgår af Kommuneplan 2013, afsnit 3.6 Centerområder og detailhandel, og er baseret på to større bymidter i de to gamle kommunecentre Hundested og Frederiksværk samt en mindre bymidte i Ølsted. Dertil er et antal lokalcentre, der er placeret i de større sammenhængende boligområder i den nordlige del af kommunen. Det er i Lynæs (sydlig del af Hundestedområdet), Torup (landsby mellem Hundested og Frederiksværk), Liseleje (kystby og stort sommerhusopland), Asserbo (boligområde med stort sommerhusopland) og Enghaven (større boligområde i den nordlige del af Frederiksværk). I den sydlige del af kommunen har der hidtil kun været bymidten i Ølsted og et mindre område med en eksisterende dagligvarehandel med mere i Kregme. Kregme er et stort boligområde syd for Frederiksværk med et tilknyttet sommerhusområde.

Kregme er et boligområde under udbygning, og for også at understøtte den udvikling, er det vurderet, at der er et behov for at udpege området til et lokalcenter på samme linje som de øvrige tilsvarende i kommunen. Dermed vil detailhandelsstrukturen for Kregmeområdet også leve op til et af formålene for detailhandlen i kommunen: ”sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i alle lokalområder.” Desuden vil det på denne måde være muligt at sikre, at detailhandlen placeres et bestemt sted og ikke mere tilfældigt spredt som enkeltstående butikker.

Lokalcenteret i Kregme vil betjene cirka 750 helårsboliger i byzone, hvortil kommer et mindre antal helårsboliger i landzone og sommerhusområdet. Dertil kommer et byudviklingsområde i den sydlige del af Kregme, hvor der er mulighed for at bygge yderligere 250 boliger. Endelig er der et tilknyttet sommerhusområde med cirka 450 sommerhuse. I alt lidt over 1.200 boliger i dag og potentielt omkring 1.450 boliger fremover. Der er derfor et stort og solidt opland til et lokalcenter i Kregmeområdet.
Det er vurderet, at der både nu og især efter en færdigudbygning af Kregme er et behov for at sikre et lokalt handelsområde, hvor der ikke blot kan ligge en enkelt butik, men er en vis fleksibilitet for at kunne betjene området fornuftigt. I linje med den justering af lokalcentrene, der er udført tidligere, vil der også i Asserbo kun kunne være en større dagligvarebutik og et antal mindre butikker. Det er også vurderet, at sådanne lokale butikker bør placeres samlet, centralt og et sted med god trafikal adgang. Det vurderes, at den foreslåede udpegning opfylder dette.

Trafikalt ligger lokalcenteret centralt. Det ligger ud til den overordnede vejstruktur, således at boligvejene ikke belastes af trafik til og fra butikkerne. Det ligger fint placeret i forhold til, at pendlere fra både nord og syd kan handle ind lokalt på vej hjem fra arbejde, ligesom det via områdets veje og stier er nemt at nå fra hovedparten af lokalområdet. Et minus er dog, at de fleste bløde trafikanter skal krydse Hillerødvej, hvor der er meget trafik. Der findes ikke nogen niveaufri passager, men der er flere midterheller, så passagen kan ske af to gange.
Vejadgang til området sker dels fra Hillerødvej, der er en overordnet vej, dels fra Kappelhøjvej, der er en lokal vej, som forbinder de nord- og sydlige dele af Kregme. Stiadgang sker dels via de lokale veje og dels via stier, som alle munder ud i Hillerødvej eller Kappelhøjvej. Der er desuden busstoppesteder indenfor 100 meter fra lokalcenteret.
Der er stoppesteder for såvel lokalbus som regionalbus tæt på lokalcenteret.

Det vurderes ikke, at der i Kregme-området er nogle alternative placeringsmuligheder for et lokalcenter, som vil have den samme centrale placering, samme gode tilgængelighed og samme mulighed for synergi med allerede eksisterende funktioner (Statoiltanken).

Ændringen i detailhandelsstrukturen vurderes at være minimal, idet der har været detailhandel med dagligvarer og servicestation på stedet i omkring 55 år. Lokalcenteret har været udlagt til butiksformål i kommuneplanen siden 2001.

Retningslinjer
Retningslinje 3.6.22 ændres til:

”3.6.22  Detailhandel kan placeres inden for bymidterne i kommunens større byer Hundested og Frederiksværk, den mindre bymidte i Ølsted samt inden for de 6 lokalcenter Asserbo, Lynæs, Torup, Enghaven, Kregme og Liseleje. Dagligvarebutikker i disse områder må kun placeres, hvor det er trafikalt hensigtsmæssigt. Ansøgeren skal om nødvendigt påvise det gennem en undersøgelse foretaget af en anerkendt rådgiver.

 

Udenfor bymidter og lokalcentre kan der etableres enkeltstående butikker med et bruttoareal på op til 200 m², når de alene tjener lokalområdet. Det vil sige dagligvarer, cafeer/ restauranter og turistrelaterede butikker og lignende.
Enkelte steder, kan der etableres enkeltstående dagligvarebutikker med et bruttoareal på op til 1.000 m² inkl. indendørs varegård, indendørs pap- og flaskehåndtering, op til 200 m² til personalefaciliteter samt op til 50 m² til udendørs vareudstilling (f.eks. blomster). Butikkerne skal fortrinsvis tjene til et lokalområdes daglige forsyning. Sådanne butikker skal placeres velbeliggende i det lokale boligområde, så der er mange boliger i nærområdet og de må af trafikale årsager ikke placeres nærmere Frederikssundsvej, Hillerødvej, Hundestedvej, Helsingevej og Amtsvejen end 75 meter. Butikkerne må ikke placeres i områder udlagt til erhvervsformål, og skal placeres trafikalt hensigtsmæssigt således, at de er let tilgængelige for fodgængere og cyklister og ikke medfører trafikproblemer ved dårlige adgangsforhold, kryds, veje der ikke er dimensioneret til trafikken med mere.
Alle enkeltstående butikker udenfor bymidter og lokalcentre skal placeres mindst 500 meter fra bymidter og lokalcentre samt andre større (over 250 m²) enkeltstående butikker.
Eventuelt kan affaldscontainere placeres udendørs, men afskærmet.

  

De afgrænsede områder til detailhandel fremgår af retningslinjekortet for hver bymidte og hvert lokalcenter (Frederiksværk bymidte, Hundested bymidte, Ølsted bymidte, Lynæs lokalcenter, Torup lokalcenter, Liseleje lokalcenter, Asserbo lokalcenter, Kregme lokalcenter og Enghave lokalcenter).

 

Den maksimale ramme for butiksbyggeri fremgår af tabel 3.6.4”

 

Retningslinje 3.6.25 ændres til:

”3.6.25 For at regulere detailhandlen i kommunen, er der fastsat et maksimalt antal kvadratmeter (bruttoetageareal) til detailhandel i Frederiksværk bymidte, Hundested bymidte og Ølsted bymidte samt i de seks lokalcentre. Det maksimale bruttoetageareal fremgår af tabel 3.6.4”

Tabel 3.6.3 tilføjes følgende linje:

 Område  Maximalt bruttoareal for dagligvarebutikker Maximalt bruttoareal for udvalgsvarebutikker 
 Kregme lokalcenter  1.000 m²  500 m² 

Tabel 3.6.4 tilføjes følgende linje:

Navn:  Bruttoetageareal pr. 1.1.2016   Maksimal ramme for bruttoetageareal til detailhandel
 Kregme Lokalcenter  1.000 m²   1.500 m² 

 

 
Gælder for hele kommunen? Nej 

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:








Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk