Udskriv siden Få siden læst op Oversigt A-Å Kontakt
Om kommuneplanen Tværgående temaer Byer Fritid Åbent land Teknik Vand Rammer Bilag Hvad gælder for mig? Tillæg

Du er her: Home Åbent land Kulturarv Redegørelse

Værdifulde landskaber
Kulturarv
Redegørelse
Områdebeskrivelser
Retningslinjer
Geologi
Biologi
Skovrejsning
Jordbrug
Råstoffer
Kystnærhedszonen
 

Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Begrebet kulturarv deles ofte i tre kategorier:
- Den flytbare kulturarv (for eksempel genstande, der kan indsamles og flyttes),
- Den faste kulturarv (for eksempel bygninger og kulturmiljøer),
- Den immaterielle kulturarv (mere uhåndgribeligt, for eksempel traditioner, udtryk, vaner).

Det er primært den faste kulturarv, der er emnet i den fysiske planlægning, for eksempel fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser. Men også den immaterielle kulturarv kan være væsentlig for et områdes identitet og karakteristik. Den faste kulturarv består af følgende:
- Fortidsminder
- Sten- og jorddiger
- Kulturarvsarealer
- Bevaringsværdige bygninger
- Kulturmiljøer
- Kirkerne og deres omgivelser

En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier både i byerne og i det åbne land.
Det betyder, at vi skal vide, hvilke kulturhistoriske elementer og strukturer, der findes i vores byer og i det åbne land.

Kulturmiljøer kan have mange forskellige udtryksformer, f.eks. et fiskerleje, et industrimiljø, et forsvarsanlæg, et bykvarter, et marskområde, en herregård med dens bygningsanlæg, jorder og naturområder, en husmandsudstykning, et dyrkningslandskab, et område med gravhøje med mere.

Kulturarven i det åbne land

Kulturarvsværdier i det åbne land findes dels i form af en række synlige spor helt fra oldtiden til nyere tid dels som områder, hvor der med stor sandsynlighed kan gøre fund i jorden. De synlige spor spænder fra stendysser, gravhøje, kirker, klostre, middelalderlige borganlæg og herregårde, landsbyer og husmandskolonier til vejforløb, diger, kanaler, vandværker og transformatorstationer. I Halsnæs Kommune og særligt i  området omkring Frederiksværk er der særlig mange industrihistoriske spor. Dette særkende  er en vigtig begrundelse for, at en del af Halsnæs Kommune forventes at indgå i Nationalparken Kongernes Nordsjælland, og at Frederiksværk bymidte af Kulturarvsstyrelsen er udpeget som et af Danmarks 25 nationale industriminder.

 

Landsbyer og historiske

Bebyggelsesstrukturer

I Halsnæs Kommune er mange landsbyer og fiskerlejer, udpeget som værende af særligt kulturarvs interesse. Begrundelsen herfor kan enten være, at bygningerne og selve landsbyen er særlig velbevaret, eller at der er en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer.

 

En landsby defineres i kommuneplanen som en større samlet bebyggelse, fortrinsvis bestående af boliger og landbrugsbygninger. Landsbyerne kan alle føres tilbage til udskiftningen og ophævelsen af dyrkningsfællesskabet sidst i 1700-tallet. Der er altså tale om landsbyer med mindst et par hundrede års historie og tradition, og landsbyerne kan genfindes  på historiske kort.

 

I tilfælde, hvor landsbyen er udsat for en kraftig udbygning, vil den ændre karakter til en mere bymæssig bebyggelse. Den er derfor i kommuneplansammenhæng ikke længere en landsby, men i stedet et lokalsamfund. Det drejer sig om Torup, Melby, Liseleje, Vinderød og Lynæs. I disse lokalsamfund ses den historiske landsby stadigvæk tydeligt i det samlede billede. Den historiske del har derfor sin egen ramme i kommuneplanens rammedel, der tager særligt hensyn til de historiske træk i landsbyen. I disse tilfælde er der altså tale om områder,  der både indeholder en landsby med historisk betydning og et lokalsamfund med nyere bebyggelse.  

 

Nogle steder findes helt små historiske bebyggelsesstrukturer med kun ganske få huse. I kommuneplanen kaldes disse for historiske bebyggelsesstrukturer. Bebyggelsesstrukturerne er beskrevet under de enkelte kulturmiljøer.   

 

Retningslinjekortet viser de landsbyer, der er udpeget som landsbyer af særlig kulturarvs interesse, øvrige landsbyer og de historiske bebyggelsesstrukturer. Landsbyerne beskrives nærmere i rammerne for de enkelte plandistrikter.

 

Kulturmiljøer

Kulturmiljøer i det åbne land er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem kulturspor fra en bestemt tidsperiode og naturressourcerne. Det kan for eksempel være en landsby med dens ejerlav og udskiftningsmønster, som kan aflæses i form af levende hegn, sten- og jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer. Kulturmiljøer kan defineres på flere måder.

 

Kulturarvsarealer

Kulturstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealerne kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder. Det kan være f.eks. spor af huse, landsbyer og byer og efter grave og gravpladser, veje og broer m.m., ofre, offermoser og depoter, palisader og forsvarsanlæg, værksteder og produktionsanlæg.

 

Enkeltlokaliteter

Der findes ligeledes en række enkeltlokaliteter i kommunen, der har kulturarvs betydning. Det gælder for eksempel "7-høje" ved Melby, Maglehøj og Dragebjerghøjgruppen på Arrenæs, Dronningholm Slotsruin, Lynæs Fort, stejlepladserne ved Lynæs, Karlsstenen og Skuldevig Skibet med mere. 

 

Kirkeomgivelser

Omkring Torup-, Vinderød- og Kregme Kirke er der er der udpeget områder, der har særlig betydning for oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø (kirkeomgivelser).

 

Torup Kirke, med sit romanske kampestensskib, har ligget centralt placeret i Torup landsby siden 1200-tallet. De nære omgivelser, med præstegården og selve kirke-gården og kirkemuren ud mod landsbygaden, bidrager sammen med det åbne land mod vest til indtrykket af en uforstyrret historisk autenticitet. Samspillet mellem kirken og landskabet besidder særlige oplevelsesmæssige kvaliteter.

 

Vinderød Kirke blev opført i 1884 af det Classenske Fideikommis som erstatning for en lille middelalderlig sognekirke på samme sted. Kirkens ganske særlige tilknytning til Frederiksværks grundlægger J.F. Classen understreges af, at den rummer generalmajorens gravmonument og selve hans jordiske rester. Den højtliggende placering i udkanten af landsbyen, tæt på Arresøen, betyder, at Vinderød Kirke indgår i et nært samspil med det omgivende landskab. Det gør kirken til et landmærke, der er kendt helt over på den anden side af søen.

Kregme Kirke var oprindelig en romansk kampestensbygning, men den er i høj grad præget af senere tilføjelser, ikke mindst det atypisk placerede gotiske tårn. Kirken ligger på en lille stejl banke på den smalle landstrækning mellem Arresø og Roskilde Fjord.

 

Her kan du læse mere

- Landskabsbeskrivelse, Frederiksborg Amt 1992

- Nationalparkprojekt, Kongernes Nordsjælland – Kulturhistorisk

  undersøgelse, Holbo Herreds kulturhistoriske center 2005

- Beskyttelsesinteresser i det åbne land, Hovedstadens

  Udviklingsråd, december 2006

- BeskytGIS

- Kulturstyrelsen hjemmeside www.kulturarv.dk

- Industrimuseet Frederiks Værks hjemmeside www.indmus.dk




 

 

 

 


Nationalt industriminde

Kulturarvsstyrelsen har udpeget størstedelen af Frederiksværk by som nationalt industriminde. Denne status indebærer ikke fredning, men bør foranledige husejere og virksomheder til at udvise største muligt hensyn overfor den industrielle kulturarv.

 

Nationalt kulturarvsareal

Kulturstyrelsen har udpeget en række særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. De udpegede kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør sikres af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Udpegningen har primært forskningsmæssigt sigte.




Halsnæs Kommune · Rådhuspladsen 1 · 3300 Frederiksværk · Telefon 4778 4000 · Fax 4778 4099 · mail@halsnaes.dk